Semana Santa på Mallorca er den vigtigste begivenhed for broderskaberne
Der er næppe noget andet sted, hvor kontrasterne er så forskellige som på Mallorca. Nogle forbinder den baleariske ø med fest, strand og hav, for andre er Mallorca Middelhavets perle, der skinner i så mange forskellige facetter, at man aldrig får nok. Det er netop disse kontraster, der bliver særligt tydelige ved påsketid. For så er Mallorca langt, langt væk fra de sædvanlige klichéer, og dybt forankrede traditioner parret med en stærk og oprigtig tro træder i forgrunden.
Påsken er den ældste og højeste højtid i kirkeåret. For kristne over hele verden er fejringen af Jesu Kristi opstandelse fra de døde en, hvis ikke den centrale del af deres tro. At påsken ikke har nogen fast dato, kan forklares med, at påskedag altid falder på den første søndag efter den første fuldmåne i foråret. Da kalenderdatoen for forårets begyndelse er den 20. marts, kan påsken derfor tidligst fejres den 22. marts og senest den 25. april. Datoen varierer derfor hvert år og kan ligge i enten marts eller april.
Festlighederne begynder en uge før påskesøndag. Palmesøndag åbner den hellige uge, som på spansk hedder Semana Santa, med gudstjenester.
En væsentlig del af Semana Santa er processionerne, som på Mallorca organiseres af broderskaberne, de såkaldte Cofradías. Alene i øens hovedstad er der 34 broderskaber - og derfor deltager op mod 5.000 troende fra broderskaberne i Palma alene i processionerne. Derudover er der selvfølgelig alle dem, der samles langs gaderne og andægtigt følger processionerne.
For nogle tilskuere, der aldrig har været på Mallorca under Semana Santa før, kan det, de ser, virke mærkeligt i starten. Bødlerne i deres lange kapper og høje spidse hætter, som dækker hele ansigtet og minder mere om Ku-Kux-klanen, ser ved første øjekast ret uhyggelige ud. De angrende kan kun genkende deres vej under processionerne gennem sprækker i øjnene. En hel del af dem går endda barfodet, og nogle har jernkæder om anklerne. De enkelte broderskaber ledsages af grupper af musikere, som i dette tilfælde blot sætter takten og ikke sørger for den sædvanlige muntre stemning. Trommeslagene lyder monotone og får det nok til at løbe koldt ned ad ryggen under de ofte timelange processioner, og lyden af blæseinstrumenterne er nærmest sørgmodig. De mange monstranser, trækors og dekorerede altre, som deltagerne højtideligt, men med stor anstrengelse, bærer på processionsruten, er i centrum.
Påskeprocessioner præger Semana Santa på Mallorca
Processioner og ceremonier finder sted i hele den hellige uge på Mallorca. Skærtorsdag fortjener dog en særlig omtale, da jueves santo er en af de vigtigste dage: Processó del Crist de la Sang (Kristus af blodet), som snor sig gennem gaderne i Palmas centrum, er ikke kun langt den største procession med hensyn til antallet af medlemmer fra broderskaberne, men den tiltrækker også de fleste tilskuere. Desværre er der også tilskuere, som ikke forstår, hvad de ser. Det er derfor værd at nævne, at alle de processioner, der finder sted, bestemt ikke er forestillinger, der udløser klapsalver og bravo-råb. Religiøs og kulturel identitet kan vises synligt og offentligt, men det forventes, at tilskuerne udviser respekt. Højlydte samtaler og latter samt spring gennem rækkerne af bodsgæster er bestemt ikke nødvendige under processionerne og kan virkelig vente.
De største optog er i Palma og Pollenca
Langfredag (Divendres Sant) afholdes der passionsspil i flere byer på Mallorca. Byen Pollensa er stedet for en af de mest bevægende begivenheder: Tusindvis af tilskuere følger iscenesættelsen af korsnedtagelsen (Devallament), hvor en figur af Kristus bæres ned ad de 365 trin på Golgata til sognekirken.
Opførelsen af Kristi lidelseshistorie tiltrækker også mange besøgende. I øens hovedstad finder forestillingen sted på imponerende vis på trappen til Palmas La Seu-katedral; Artà, Felanitx og Sant Joan er også opførelsessteder.
Påskesøndag, hvor Jesu opstandelse fejres, er højdepunktet i Semana Santa. Der afholdes gudstjenester i mange kirker, og den største messe finder traditionelt sted i Palmas katedral. Den spanske kongefamilie plejer også at deltage i påskemessen i La Seu, så nogle kirkegængere håber måske på at få et glimt af de kongelige. Monarkernes deltagelse har dog ændret sig i de senere år - ikke alle medlemmer af Casa Real dukker altid op.
Traditionelle retter på Mallorca i påsken
Den højtidelige påskedag markerer afslutningen på fasten, som har stået på siden askeonsdag. På Mallorca fejres denne særlige dag med traditionelle retter, som smager så meget desto bedre efter ugerne med afholdenhed. Og selvfølgelig kan man vælge mellem søde og salte lækkerier.
De, der kan lide det salte, vil glæde sig over en »Frito de Pascua«. Rettens navn minder om »Frito malloriquín« - for afhængigt af ingredienserne skifter retten navn, og da den tilberedes med lam eller indmad af lam i påsken, serveres »Frito de Pascua« i påskeweekenden. Og selvfølgelig er dumplings fyldt med kød og grøntsager et must. Panades er praktisk talt et kulinarisk must.
Det er sødt på Mallorca selv uden påskeharen
Hvis bollerne er søde, f.eks. fyldt med syltetøj eller kvark, kan du se frem til en - eller endda et par - Rubiols mere. Det samme gælder for crespells, de berømte, velsmagende mørdejsboller, som man kan få året rundt i bagerierne, de såkaldte forns, men som er et must i påsken.
Monas de Pascua er et ægte blikfang i konditoriernes udstillingsvinduer og en garanti for strålende børneøjne. Men denne skik, som stammer fra Catalonien, har ændret sig gennem årene: Engang var det en kage eller en krans af brød, som var dekoreret med farvestrålende æg. I dag er monas næsten små kunstværker, kærligt udformede figurer lavet af chokolade. Det, der er forblevet, er, at børnene stadig får dem i gave af deres faddere. Tradition er trods alt tradition.
Hvad tivoliet Fira del Ram i Palma har med påsken at gøre
Nogle af jer bliver måske overraskede: Et tivoli og påske? Det passer slet ikke sammen. Men de to begivenheder har mere til fælles, end mange er klar over.
I Berlin går man gerne en tur i tivoli, og i Hamborg er det katedralen, der lokker. Indbyggerne i Stuttgart ser derimod frem til Wasen, mens indbyggerne i Bremen ikke vil gå glip af deres Freimarkt. Og i Palma de Mallorca glæder man sig til Fira del Ram en gang om året.
Mallorcas traditionelle forårsmesse fortsætter med at tiltrække besøgende til Son Fusteret i Palma frem til 27. april 2025. Det er dog ikke kun, fordi Fira del Ram finder sted før, under og kort efter påske hvert år, at Mallorcas messe forbindes med påske, men også alene på grund af sit navn. Fira del Ram skylder nemlig sit navn til Palmesøndag, eller Diumenge de Rams på catalansk, som i den kristne tradition markerer begyndelsen på Semana Santa eller den hellige uge. Palmesøndag mindes Jesu indtog i Jerusalem, hvor folk hilste på ham med palmegrene. Ordet Fira betyder tivoli eller markedsplads på catalansk.
Fira del Ram var engang tæt forbundet med kirkefesten: Oprindeligt var det et marked og en handelsmesse, der blev afholdt i fastetiden, hvor de troende kunne købe palmer og olivengrene til festlighederne. Med tiden voksede et stort tivoli frem omkring de religiøse fester og udviklede sig til det, der i dag er Mallorcas største tivoli.
Selv om Fira del Ram nu primært er kendt for sine forlystelser, boder og lys, er navnet stadig en påmindelse om den gamle tradition.